Chicken Burger
maj 12, 2021
Intet slår en god greasy burger. Her er opskriften på en af de bedste burgere jeg nogensinde har lavet! Crispy fried buttermilk chicken, smeltet brie, stegte svampe og en mayo med slagkraft! For mig består en god burger af få fantastiske ingredienser: en god bolle, et stykke kød af høj kvalitet og en sublim mayo, der definerer burgeren!
Kylling burger
2
Personer20
minutes25
minutes45
minutesKyllingen kan med fordel stilles på køl med kærnemælk dagen før. Husk endelig rigeligt med krydderier i paneringen! Laver du ikke en hjemmelavet mayo, vil jeg anbefale dig at bruge Hellmanns mayo. Se alle tips og tricks til en perfekt friteret kylling i videoen nederst på siden.
Ingredienser
2 stk små kyllingebryst
0.5 l kernemælk
1 l neutral olie til fritering
3 stk æggeblommer
3.5 dl neutral olie
0.5 stk citron
1 spsk grov dijon sennep
50 g finthakkede soltørrede tomater
2 fed hvidløg
0.5 stk finhakket chili
150 g mel
100 g pankorasp
3 spsk paprika
1 spsk chiliflager
1 spsk hvidløgssalt
1 spsk løgpulver
150 g brie ost
2 sth portobellosvampe
2 stk forårsløg
2 blade sprød salat
1 stk stor tomat
2 stk brioche boller
Vejledning
- Læg kyllingebrysterne i en skål og dæk med kærnemælk. Stil derefter på køl i min. 20 minutter. Under ventetiden kan mayonnaisen påbegyndes.
- Mayo
- Pisk æggeblommerne som vist i videoen ovenfor. Når æggeblommerne er pisket godt igennem tilføjes olien lidt efter lidt. Når mayonnaisen er tyk skrues røremaskinen ned på laveste niveau og saften fra en halv citron tilsættes.
- Tilsæt grov dijon, finthakket soltørrede tomater, salt og peber, presset hvidløg, og fintsnittet chili. Smag til med salt og peber.
- Panering
- Mix mel, pankorasp, paprika, salt og peber, chiliflager, hvidløgssalt og løgpulver.
- Paner kyllingen godt i paneringsmixen.
- TILBEREDNING AF KYLLING
- Varm fritureolien til ca. 190-200 grader.
- Friter kyllingebrysterne i ca. 5 minutter og tag dem op på et fad.
- Fordel brien i to og læg stykkerne ud over kyllingen. Bag i ovnen i 5-7 minutter på 200 grader varmluft.
- Snit portobello svampene i store skiver. Snit forårsløg groft. Steg af på varm pande med lidt olivenolie. Smag til med peber. Når færdigstegt stilles det til side. Behold panden på blusset.
- Halver bollerne og varm dem på panden, så de absorberer smagen og fedtet fra svampene.
- Samling
- Smør begge sider af bollerne med mayonnaise. Byg nu med stegte svampe, salat, tomat, kylling og ost.
Video
Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram
Recipe Card plugin by WPZOOM