Urte paneret Lammekrone
maj 12, 2021
Her er mit take på et fantastisk påskemåltid. Urtepaneret lammekrone med stegte grøntsager. I denne opskrift er urtepaneringen nøglen til at løfte hele retten til en mere elegant og unik ret.
Urte paneret Lammekrone
2
Personer45
minutes45
minutesDenne fantastiske og praktiske urtepanering kan bruges til hvilken som helst slags kød, og kan holde sig i mere end to uger på køl. Det er højsæson for lammekød i øjeblikket, og jeg ved med sikkerhed, at lammekrone kan købes i Meny, Kwickly, Irma og Super Brugsen til en god pris fra marts-maj.
Ingredienser
350 g lammekrone
2 stk bagekartofler
8 fed hvidløg
2 bdt frisk rosmarin
2 spsk tørret timian
1 håndfuld cherrytomater
1 håndfuld grønne bønner
1 håndfuld svampe
1 bdt persille
1 bdt salvie
1 spsk sennepspulver
100 g pankorasp
30 g fintrevet parmesanost
3 spsk dijon sennep
1 spsk flydende honning
Vejledning
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Vask kartoflerne og del dem i 8 lige store stykker. Halver 4 fed hvidløg og snit lidt frisk rosmarin(eller tørret). Ryst det sammen i en skål med olivenolie, salt og peber. Bag i ovnen i 20 minutter. Når kartoflerne er færdigbagt tages de ud og stilles til side.
- Puds og forbered lammekronen som vist i videoen ovenfor. Krydr lammekronen med tørret timian, salt og peber. Brun af på varm pande med smør, 2 fed hvidløg og lidt rosmarin. Tag lammekronen over på en bageplade og steg i ovnen til 36-38 grader i første omgang. Behold den varme pande med smør og lammefedt.
- Snit svampe og bønner groft. Steg af på den varme pande med tomater, salt, peber og lidt rosmarin. Steg i ca. 3-4 minutter og fordel derefter ud over fadet med kartofler.
- URTE PANERING
- Put salvie, persille, rosmarin, sennepspulver, 2 fed hvidløg, salt og peber i en blender. Blend et par gange på høj styrke. Skrab kanterne og blend på medium styrke mens panko og parmesan tilsættes.
- Tag lammekødet ud og skru ovnen op på 220 grader varmluft.
- Pisk dijon og honning. Pensl derefter lammekronen med et godt lag. Panér derefter lammekronen og smid den tilbage i ovnen i ca. 5-7 minutter, indtil den når en kernetemperatur på 47-48 grader. Lad lammekødet hvile i 10 minutter indtil den når en kernetemperatur på ca. 55-56 grader. Mens lammekronen hviler, genopvarmes grøntsagerne i ovnen i ca. 5-7 minutter.
Video
Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram
Recipe Card plugin by WPZOOM