Skip to main content

Bolognese Lasagne

maj 12, 2021

En af de bedste opskrifter på en klassisk bolognese lasagne med hjemmelavet mornaysauce. Denne opskrift er inspireret af min mors fantastiske lasagne, som jeg er vokset op med hele barndommen. Jeg har forsøgt at løfte opskriften til et endnu bedre resultat.

Bolognese Lasagne

4 from 7 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Bolognese LasagneCuisine: Italiensk
Antal

2

Lasagne
Tilberedning

1

hour 

10

minutes
Samlet tid

1

hour 

10

minutes

Hvis du vil give opskriften dit eget touch, så kan du f.eks. tilføje parmesan ost i mornay saucen eller skifte nogle af grøntsagerne ud i bolognese saucen. Retten kan snildt laves i store portioner og stilles på køl(3-4 dage) eller fryses. Alle krydderurterne kan bruges friske eller tørret.

Ingredienser

  • 800 g hakket oksekød (10-12%)

  • 10 fed hvidløg

  • 2 store skalotteløg (brug evt. almindelige løg)

  • 4 stk forårsløg

  • 0.5 stk selleri hoved

  • 4 stk gulerødder

  • 1 stk aubergine

  • 2 spsk timian

  • 2 spsk oregano

  • 2 spsk rosmarin

  • 2 dåser tomatpuré (små dåser)

  • 2 dl rødvin

  • 1 l hakkede tomater

  • 100 g smør

  • 6 spsk hvedemel

  • 0.5 g sødmælk

  • 2 dl piskefløde

  • 500 g revet mozzarella ost

  • 1 stk muskatnød

  • 1 pakke lasagneplader

Vejledning

  • BOLOGNESE SAUCE
  • Brun kødet af i en varm bred gryde med olivenolie.
  • Riv/pres 5 fed hvidløg og steg af med kødet.
  • Snit løg og forårsløg fint og tilsæt.
  • Snit selleri i små tern og tilsæt.
  • Riv gulerødder og aubergine på et groft rivejern og tilsæt.
  • Tilsæt godt med salt og peber. Herefter tilsættes tørret/friske krydderurter.
  • Tilsæt tomat puré og steg af i ca. 3-4 minutter.
  • Tilsæt rødvin og lad det koge ned i ca. 8-10 minutter.
  • Tilsæt hakkede tomater og lad saucen simre i 20-25 minutter.
  • MORNAYSAUCE
  • Smelt smør i en gryde sammen med 5 fed revet/presset hvidløg.
  • Tilsæt mel og pisk indtil fast og cremet masse.
  • Tilsæt lidt efter lidt mælk og fløde mens der piskes.
  • Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
  • Sluk for komfuret og tilsæt 250 g. revet mozzarella. Pisk til osten er opløst.
  • SAMLING
  • Smør to ildfaste fade. Byg lasagnen i 4 lag med lasagneplader, bolognese sauce og mornay sauce. Slut af med mornaysauce og fordel de sidste 250 g mozzarella udover.
  • Bag i ovnen på 180 grader varmluft i 30 minutter overdækket med sølvpapir (se videoen ovenfor, for et super husmodertrick!). Tag sølvpapiret af og bag i yderligere 15 minutter på 200 grader varmluft.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram