Chokolade ganache
april 11, 2021
Her kommer opskriften på en af verdens nemmeste desserter. En fantastisk chokolade ganache med ribs og hindbær. Husk for guds skyld at bruge en chokolade af super kvalitet, da det er chokoladen som sætter standarden i din ganache. Hvis du gerne vil “peppe” din chokolade ganache op, kan jeg varmt anbefale at putte et skvæt alkohol i, når du steger bærrene af – f.eks. sød rom, Grand Marnier eller portvin.
Chokolade ganache
4
Personer15
minutes15
minutes30
minutesChokolade ganache er en meget praktisk dessert, da selve opskriften tager maks 15 minutter – og desserten snildt kan laves nogle dage i forvejen. Husk altid at tage chokolade ganachen ud af køleskabet 15 min inden den skal spises, så den kan bløde op.
Ingredienser
125 g hindbær
75 g ribs bær
20 g smør
1 spsk sukker
3.5 dl piskefløde (en smule mere hvis du vil have en cremet/blød ganache)
400 g chokolde (45-60%)
blandet bær til anretning
Vejledning
- Smelt smør i en lille gryde. Tilføj hindbær, ribs og en spsk sukker. Kog i 8-10 minutter.
- Varm en gryde med fløde. Si bærsaften ned i fløden og varm op til lige under kogepunktet.
- Når fløden er varm tages gryden af komfuret. Nu tilsættes chokoladen. Rør nænsomt sammen, til en fast og cremet chokolade ganache.
- Stil på køl i min. 1 time.
- Server med friske bær. Velbekommen!
Video
Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram
Recipe Card plugin by WPZOOM