Skip to main content

Saltkaramel creme brulée

april 11, 2021

Som I ved, er jeg ikke den store tekniske dessert-kok og spiser også sjældent desserter. Jeg går derfor meget op i, at en dessert skal være nem og hurtig at lave – og smage helt fantastisk. Og lige netop denne saltkaramel creme brulée smager fuldkommen vanvittigt! Jeg plejer selv at anrette creme brulée med ribs bær, da de syrlige bær giver en fantastisk kontrast til den tunge dessert.

Saltkaramel creme brulée

3 from 5 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Saltkaramel creme bruléeCuisine: Dessert
Personer

6

Personer
Tilberedning

30

minutes
Nedkøling

30

minutes
Samlet tid

1

hour 

Skal du peppe din saltet karamel creme brulée yderligere op, kan du koge nogle bær ned og tilføje til den varme fløde-vaniljesukker blanding – dog skal du huske at bruge en smule mindre fløde, da der er en del væske i bærene.

Ingredienser

  • 80 g smør

  • 1.25 l piskefløde

  • 80 g mørk sirup

  • 1 spsk vanijlesukker

  • 1.5 dl æggeblomme

  • 150 g rørsukker

  • 2.5 spsk maizena stivelse

Vejledning

  • Varm ½ l fløde, smør og mørk sirup i en gryde. Kog det ned i ca. 20 minutter på fuld styrke indtil fed og cremet konsistens.
  • Hæld resten af fløden (0,75 L) i en ny gryde. Varm op til lige før kogepunktet med vaniljesukker.
  • Rør æggeblomme, 50 g rørsukker og 2 spsk. maizena sammen på røremaskine indtil tyk og luftig på høj styrke. 
  • Skru styrken på røremaskinen ned på medium styrke. Tilføj nu stille og roligt den varme fløde-vaniljesukker blanding til røremaskinen. 
  • Skru styrken på røremaskinen ned på lav styrke og tilsæt stille og roligt den tykke karamelsauce. Lad røremaskinen køre i 6-8 minutter på lav styrke, indtil creme brulée blandingen er 40-50 grader. Hvis konsistensen stadig er lidt for tyndt, kan blandingen varmes op med en spsk. maizena mere, og derefter hældes tilbage i røremaskinen.
  • Fordel creme brulée-massen i skåle og stil på køl i min. 30 minutter.
  • Fordel rørsukker ud over creme bruléen og karamelliser med gasbrænder (se videoen nedenfor for perfekt karamellisering)

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram